Altomfrontline
Facebook
Instagram

En engelsk bulldog er en hund, der kan have et lidt bistert udtryk. Men egentligt er den én af de kærligste hunderacer der findes. Læs mere om den muskuløse charmetrold her.


Højde: 35-40 cm.

Vægt: Hanner: 35 kg. Tæver: 22,7 kg.

Levetid: Den bliver i gennemsnit mellem 8 og 10 år.

Sundhed: Racen har ofte vejrtrækningsproblemer, og høje temperaturer kan forværre hundens åndedrætsbesvær. Racen har derudover tendens til øjen-, hud-, hofte- og knæproblemer. Når man vælger en hvalp, er det meget vigtigt at vælge én med så lang en snude som muligt, da det er hundene med de ekstremt flade næsepartier som har størst problemer med vejrtrækningen. Ud over problemer ved motion, bevirker de flade snuder også, at bulldogs har en tendens til at snorke kraftigt.


Farver:
Forskellige nuancer af rød, fawn eller brindlet med eller uden hvide aftegninger eller sort maske.

Aktivitetsniveau: De engelske bulldogs er individualister, og aktivitetsniveauet er derfor forskelligt fra hund til hund- og derfor også fra familie til familie. Fordi racen især på varme dage kan have problemer med åndedrættet, bør man ikke udsætte den for alt for belastende aktiviteter. Den holder som regel god kontakt til sin ejer. Den engelske bulldogs bygning gør at den er muskuløs over skuldrene

Mentalitet: Den engelske bulldog er på en og samme tid glad, kærlig og en smule stædig. Racen har dog ikke ry for at være én af de mest intelligente, hvilket ofte kan bringe smil og grin til en familie. På grund af sin blide personlighed og lidt kluntede krop egner en engelsk bulldog sig godt som familiehund, også til familier med mindre børn.

Pels og pleje: Pelsen er kort, fin og glat. Med jævnlig børstning holdes den uden problemer fri for løse hår. For at undgå hudirritationer bør hundens hud- og læbefolder holdes rene og tørre. Øjenrandene kræver også en del pleje. Brug derfor gerne en øjenrens, der udviklet til hundes øjne og omgivelserne omkring øjnene. Læs mere om Frontlines øjenrens.


Økonomi det første år (eksklusiv hundens pris, foder, legetøj, hundetræning og evt. Frisør):

  • Lovpligtig ID-mærkning: 350 kr.
  • Lovpligtig tilmelding til dansk hunderegister: 150 kr.
  • Lovpligtigt hundetegn: 100 kr.
  • Lovpligtig ansvarsforsikring: 350 kroner
  • Hundesygeforsikring: 1800 kr.
  • Sundhedseftersyn/vaccination: 800 kr.

I gennemsnit koster en hund ca. 1000 kr. på månedlig basis. Det er derfor vigtigt, at du har styr på din økonomi før du køber hund. Engelsk bulldog hvalpe ligger ofte i et højere prisleje. Du skal derfor ofte over de 10.000 for at finde en engelsk bulldog hundehvalp fra gode opdrættere.


Ligesom alle andre hunderacer, så kan en engelsk bulldog også blive smittet med lus og lopper af andre hunde. Udover lus og lopper kan din hund også få flåter når det er sæson for dem. Med Frontlines parasitpræparater, kan du både forebygge og behandle mod disse parasitter.

Englesk bulldog

Engelsk bulldog

Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics | Strødamvej 52 | DK-2100 København Ø | Tlf: +45 39 15 88 88 | AH.nordics@boehringer-ingelheim.com | Sitemap
Boehringer Ingelheim