Altomfrontline
Facebook
Instagram

Den norske skovkat er én af de største katte der findes som tam. Det er en imponerende og smuk kat, der har mange kræfter og oftest kan man finde den i træer. Læs mere om den aktive race her!

Norsk skovkat – Levetid:
En norsk skovkat kan blive mellem 12-16 år.

Norsk skovkat – Vægt og størrelse:
Den norske skovkat er en af de største katteracer der findes. De vejer mellem 5,5-7 kg for hanner, og 3,5-4,5 kg for hunkatte. Både hun og hankatte vil være fuldt udvokset efter 5 år.

Norsk skovkat – Farver og mønster:
Den norske skovkat kan man få i mange fire forskellige mønstre, og i et hav af forskellige farver. Så det gælder kun for dig om, at finde den kat, du synes er pænest. De fire forskellige mønstre hedder makreltabby, der er en kat med striber. Så findes der en spottet tabby, der er en kat med pletter. En ticked tabby er en norsk skovkat, der har striber på benene og i hovedet, men hvor resten af dens krop er ensfarvet. Den sidste mønster kombination er blotched, der samtidig også bliver kaldt for den klassiske, da der er et marmoreret eller ringformet pelsmønster.

Norsk skovkat – Sundhed:
Racen er generalt meget sund, hvilket også kan ses ved den høje gennemsnitlige levetid. Racen kan dog have tendens til hoftedysplasi og sygdommen Hypertrofisk Cardiomyopaty (HCM), som er en tilstand, hvor hjertemusklen fortykkes.

Norsk skovkat – Temperament og mentalitet:
Den norske skovkat er en kat, der er meget selvstændig anlagt, men den er også legesyg og nysgerrig. Denne race hører til den intelligente af slagsen. En norsk skovkat er ikke en kat, der ligger sig som det første i skødet på sin ejer, da den ikke har noget imod at ligge for sig selv og den kan sagtens underholde sig selv. Den norske skovkats temperament har præg af at den er selvstændig som mange andre katte, men når den først har knyttet sig til sin ejer, vil den udvise kontaktsøgende adfærd.

Norsk skovkat – Pelspleje:
Pelsen hos en norsk skovkat er tyk og lang, derfor kræver den også en del pelspleje, og grundige gennembørstninger for ikke at få filtret pels. Det er en god idé at vænne din kat til pelsplejen allerede som killing, så den opfatter det som en hyggestund. Når du alligevel har gang i pelsplejen, kan du ligeså godt tjekke dens pels for flåter eller andre parasitter- den norske skovkat er nemlig en kat, der befinder sig godt ude, og derfor er den også mere eksponeret for  blandt andet flåter.


Når du plejer din kats pels, enten ved bad eller børstning, er der her en oplagt mulighed for at tjekke din kats pels for utøj såsom lopper, lus eller flåter, og husk at bruge en shampoo og øjenrens der er udviklet til katte.


Hvis du ønsker at forbygge eller behandle imod lopper, lus og flåter, så kan du læse mere om Frontlines parasitpræparater her.

 

Norsk skovkat

Norsk skovkat

Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics | Strødamvej 52 | DK-2100 København Ø | Tlf: +45 39 15 88 88 | AH.nordics@boehringer-ingelheim.com | Sitemap | Data Privacy
Boehringer Ingelheim