Sådan passer du godt på dit kæledyr i kulden
De kolde måneder betyder, at vi som kæledyrsejere bør passe ekstra godt på vores kæledyr, så vi sikrer, at vores kæledyr kommer godt igennem de kolde måneder.Udendørs færden i de kolde måneder
Selvom det er koldt, færdes vores hunde og udekatte stadig udendørs, hvilket de naturligvis skal fortsætte med. Der er dog nogle forholdsregler og gode vaner, som er gode at huske på i de kolde måneder.Hunde og katte kan fryse!
Hverken hunde eller katte kan sige til, hvis de fryser. Det er derfor din opgave at sørge for, dit kæledyr ikke bliver nedkølet. Pelsen beskytter heldigvis dit kæledyr mod den mest almindelige kulde, og hvis dit kæledyr færdes regelmæssigt uden for, vil det også automatisk udvikle en flot vinterpels, som beskytter endnu bedre mod kulden.Hold pause med de lange gåture
Er det meget koldt eller blæsende, er det en god idé at afkorte gåturene. Det er ikke kun temperaturen, som du bør kaste et blik på før I går tur eller du lukker din kat ud om morgenen, da der på denne årstid også er chillfaktor, som kan spille ind på, hvor koldt det føles udenfor. Det er desuden også vigtigt at holde din hund i bevægelse, da den hurtigere bliver kold, hvis den står stille.Pas godt på din kat i kulden
Er din kat udendørskat, vil den have svært ved at affinde sig med, hvis du holder den inde. Har din kat ikke egen indgang, er det derfor en god idé kun at lukke den ud, når du selv er hjemme og sørg for at kald den ind hyppigere end du plejer.Hvis din kat er typen, som ikke lystrer, når du kalder og skal afsted hjemmefra, er det en god idé at sørge for et tørt og varmt sted, hvor den kan ligge trygt og godt til du kommer hjem. Er det meget koldt nogle dage, bør du holde måske overvejer at holde din kat indendørs.