Altomfrontline
Facebook
Instagram
Kontakt

Bliv klogere på, hvordan loppeangreb kan påvirke dit kæledyr.

Lopper kan medføre andet end blot kløende bid hos dit kæledyr, hvis de ikke behandles rettidigt. Hvis dit kæledyr har fået lopper, vil du som regel opdage det inden for kort tid, da lopperne hurtigt også flytter ind i dagligstuen og efterlader kløende, røde bid hos husstandens øvrige beboere.

Din hund eller kat vil højst sandsynligt også begynde at klø og bide sig i pelsen, da lopperne efterlader kløende bid. Det er ikke kun på den korte bane, at loppebid er noget, som du som kæledyrsejer gerne vil undgå.

Har du hørt om loppeallergi?

Ét enkelt loppebid kan for nogle kæledyr være udløser for loppeallergi. Det er loppens spyt, som dyret udvikler en overfølsomhedsreaktion for. Loppeallergi er en de mest almindelige allergiske hudsygdomme hos hunde.

Katte kan også få loppeallergi

Katte er bedre til at skjule, at pelsen er fyldt med lopper. De vasker sig måske en smule mere og klør sig hyppigere, men det kan være svært at vurdere om det er mere end normalt. Katte, som er loppeallergiske, vil opleve at et loppebid kan give en kraftig reaktion med voldsom kløe, hvor du som ejer hurtigt vil bemærke, at der er noget galt. Den kraftige reaktion skyldes at immunsystemet overreagerer over for loppens spyt.

Symptomer på loppeallergi?

Loppeallergi kan ses hos både hunde og katte, som vil klø, bide og slikke sig de steder det klør. Pelsen vil hurtigt komme til at syne forandret, og ofte medfører loppeallergi også hårtab. Huden vil desuden være synlig irriteret og rød. Hvis dit kæledyr først får loppeallergi, er det en livslang følgesygdom. Det er derfor en god ide at sørge for forebyggende behandling mod lopper. Har du mistanke om dit kæledyr lider af loppeallergi, så søg rådgivning hos din dyrlæge. Det kan være nødvendigt med medicinsk behandling for at lindre symptomerne.

Lopper kan medføre bændelorm og anæmi

Lopper kan i også overføre bændelorm, som ofte ses ved de bevægelige led omkring kæledyrets endetarmsåbning, direkte på afføringen eller der hvor dit kæledyr lige har ligget.

Opdager du, at din kat har bændelorm, kan du læse mere om behandling her:

Loppeangreb kan medføre blodmangel

Hvis dit kæledyr er angrebet af mange lopper, kan det i sjældne tilfælde medføre blodmangel (anæmi). Især hvalpe, killinger og dyr, der lider af en anden sygdom, er mere udsatte. Hvis du behandler dit kæledyr forebyggende mod lopper, slipper du for at skulle bekymre dig om eventuelle følgesygdomme.

Vælg det produkt, som bedst dækker behovet hos jer. Få inspiration her.

Bliv klogere på, hvordan loppeangreb kan påvirke dit kæledyr

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to Twitter
Facebook
Instagram
Kontakt
Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics | Strødamvej 52 | DK-2100 København Ø | Tlf: 80 60 60 97 | kontakt@altomfrontline.dk | Sitemap | Data Privacy
Boehringer Ingelheim