Altomfrontline
Facebook
Instagram
Kontakt

PAS PÅ! Sommeren kan være farlig for dit kæledyr!

Læs her om hvilke 5 farer, du skal være særlig opmærksom på som hunde- eller katteejer.

Sommeren er en dejlig tid for os og vores elskede kæledyr, men sommermånederne betyder også, at vi skal være langt mere opmærksomme, når vores kæledyr færdes i det ellers så smukke sommerlandskab.

Kom godt igennem sommeren ved at benytte denne tjekliste med de 5 skjulte farer:
  • Pas på naturens giftige planter. Der findes utrolig mange giftige planter - både i skov, parker og i vores egne haver. Det kan medføre maveonde og svære forgiftninger, som kan give varige mén. Læs mere om hvilke giftige planter, du skal holde øje med her.
  • Pas på varmen både inde og ude! Dit kæledyr må aldrig efterlades i den bagende sol eller i en brandvarm bil. På en sommerdag kan der hurtigt blive 50 grader i en bil, selvom den er overskygget, og vinduet står på klem. Hunde og katte kan ikke svede som os mennesker, og derfor kan det have meget alvorlige konsekvenser, hvis dit dyr efterlades i bilen.
  • Sørg altid for at dit kæledyr får væske nok i varmen. Hedeslag hos dyr er nemmere at forebygge end behandle. Rigelige mængder koldt, frisk vand og skygge er vejen frem - inde såvel som ude. Har du mistanke om, at dit kæledyr har fået hedeslag, så søg straks dyrlæge!
  • Pas på insektstik og flåtbid! Sommertiden betyder, at dit kæledyr kan blive stukket, og ofte er de bløde trædepuder et udsat sted, hvis der ligger en sløv hveps eller bi på jorden. I langt de fleste tilfælde vil det gøre ondt på dit kæledyr, men være ganske ufarligt. I sjældne tilfælde kan et insektstik medføre blødningsforstyrrelser og livstruende anafylaktisk shock, som også vi mennesker kan rammes af. Flåter er en hyppig gæst på vores kæledyr i sommermånederne. Flåtbid kan medføre svære lidelser og varige følgesygdomme. Vi anbefaler derfor, at du forebygger flåtbid med et korrekt præparat.
  • Pas på de farlige alger i vandet. Er du hundeejer så undlad, at din hund bader eller drikker badevandet, hvis I kan se, der er algeforekomster i vandet. Alger kan være yderst giftige for både dyr og mennesker. Det er især de blågrønne alger, som dukker op i overfladen på varme somre. Giftstofferne påvirker leveren, og du vil kunne opleve symptomer som sløvhed, opkast og diarré. Søg dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hund er blevet forgiftet.
Når du er forberedt på sommerens skjulte farer, er det dog ingen sag at nyde sommeren med dit kæledyr. .

5 gode råd i sommervarmen til hund og kat

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to Twitter
Facebook
Instagram
Kontakt
Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics | Strødamvej 52 | DK-2100 København Ø | Tlf: 80 60 60 97 | kontakt@altomfrontline.dk | Sitemap | Data Privacy
Boehringer Ingelheim