Altomfrontline
Facebook
Instagram
Tusindvis af katte- og hundeejere kæmper med lopper på deres kæledyr. Lopper på hunde og katte kan være svære at komme af med, når de først er flyttet ind. Se her, hvordan du tjekker din hund eller kat for lopper og undgår de ulækre kryb.

Har din kat eller hund fået lopper?

Ofte vil du slet ikke være i tvivl, om din hund eller kat har lopper. Hunden eller katten vil klø, kradse og bide sig langt mere end normalt, og du vil måske finde bitte små brune pletter på dit gulv, som er afføring fra de levende lopper. Den mest almindelige reaktion på lopper er kløe og hudirritation. Opdager du små, røde bid på dig selv eller dine børn, kan det også være et tegn på, at du bør tjekke dit kæledyr for lopper.

Sådan tjekker du pelsen for lopper

Har din hund eller kat fået lopper, vil du ofte kunne se lopperne med det blotte øje, når du friserer pelsen med en tættekam. Huden på dit kæledyr kan være irriteret eller have udviklet sig til et rødligt udslæt, som er eksem.

Hvordan ser lopper ud?

Lopper er 1-3 mm små. De er lange, brune og vingeløse men kan til gengæld hoppe utrolig højt/langt. Hunnerne er større end hanlopperne, ikke at man kan se forskel med det blotte øje. Hovedet har munddele, og den lange, smalle krop har lange, kraftige ben med kløer.

Bivirkninger ved lopper?

Har din hund eller kat mange lopper, kan det medføre hudirritation og kraftig kløen, som i sidste ende kan give mat pels, hårtab og hudbetændelse. Især hunde vil bide i huden på grund af kløen fra lopperne, og der kan derfor opstå store sår. Hold øje med om din hund eller kat pludselig får betændelse på grund af åbne sår. Katte kan også, som værste konsekvens, få bændelorm som følge af smitten fra lopper. Sker det, bør du straks behandle din kat. Læs mere om behandling af bændelorm her: https://www.altomfrontline.dk/hunde-katteliv2/91-om-orm-og-ormekur-hos-katte

Hvis du oplever symptomer hos din hund eller kat, som klør sig, men hvis du ikke kan lokalisere lopperne, kan det være en god ide at spørge en dyrlæge til råds.

Hvordan smitter lopper?

Lopperne hopper over på din hund eller kat så nemt som ingenting, og desværre er lopperne verdensmestre i overlevelse. Loppen har en livscyklus, som kræver målrettet behandling, hvis du gerne vil af med dem. Den første loppe kan komme udefra eller fra en pelsbeslægtet artsfælle, eksempelvis hvis din kat har været passet i kattepension, eller din hund har leget med en anden hund, som har været plaget af lopper.

Hvordan formerer lopper sig?

En voksen hunloppe kan lægge 50 æg om dagen, når den kravler rundt i dyrets pels. Det går dermed meget hurtigt fra den første loppe er hoppet ombord til, at du oplever en reel loppeplage.

Loppens æg falder af dyrets pels, hvor de gemmer sig i sofaen, sengen, gulvtæppet og andre steder i dit hjem. Æggene udklækkes efter 2 - 10 dage, hvorefter loppen er blevet til en larve. Efter ca. to uger bliver larven til de såkaldte pupper, som kan overleve i mange måneder indtil, at der kommer et værtsdyr eller menneske forbi. Puppen kan dog allerede transformere sig til en loppe efter en uge, hvis der kommer et værtsdyr forbi.

Loppebid hos mennesker

Er lopperne flyttet ind på dit kæledyr og i dit hjem, vil du kunne opleve, at én eller flere personer i husstanden får røde, runde, kløende prikker, som gerne sidder i større grupperinger på kroppen. Det er loppebid, og de kan klø ganske forfærdeligt. Det er ikke farligt at blive bidt af en loppe, men kløen kan være svær at udholde især hos familiens yngste. Bid fra lopper kan også skyldes, at loppen har “fundet” dig i naturen, men tjek hellere dit kæledyrs pels for lopper for en sikkerheds skyld.

Så nemt forebygger du mod lopper hos hund eller kat

Der findes flere forskellige måder at forebygge lopper på hunde og katte. Vi tilbyder loppemiddel til katte eller hunde i forskellige vægtklasser. Det mest solgte produkt i Danmark er Frontline Combo Vet, som både virker forebyggende og behandlende mod flåter, lus og lopper. Du kan læse mere vores produkter til lopper, lus og flåter her: https://www.altomfrontline.dk/parasitpraeparater Du kan også altid spørge om råd og vejledning til behandling af flåter og lopper hos vores forhandlere. Du kan finde din nærmeste Frontline forhandler her

Guide: Sådan tjekker du dit kæledyr for lopper

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to Twitter
Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics | Strødamvej 52 | DK-2100 København Ø | Tlf: +45 39 15 88 88 | AH.nordics@boehringer-ingelheim.com | Sitemap | Data Privacy
Boehringer Ingelheim